| Sidste nyhedsbrev |
|---|
22-01-12 |
Har du ikke modtaget dette bedes du venligst oplyse om evt. ny mailadresse. |
Folder til omdeling blandt venner og bekendte. |
Conurer
af Tommy M. Christensen.
Conurerne er meget livlige, meget nysgerrige, meget robuste, kan blive meget tillidsfulde og er meget omsorgsfulde over for deres afkom. Deres føde består hovedsagligt af frugt, frø og bær som de supplerer med insekter, larver, blomsterknopper og nødder. Under beskyttede forhold er volierestørrelse på L. 3 m. H. 2 m. B 1m. at foretrække. Desværre bliver conurerne tit og ofte forvekslet med en anden sydamerikansk slægt: Aratinga, hvilket har medført at conurerne betragtes som larmende, det er dog ikke så slemt som rygtet vil vide. Min egen vurdering er at de ikke larmer, men når jeg går alene med conurerne så snakker de, men hvis der kommer en kat forbi, eller der kommer gæster, ja så skal de nok fortælle hvem de er. Der er gang i dem fra tidlig morgen til sen aften, og selv når mørket er kommet og de går i deres sovekasse kan man hører de lige skal have sagt godnat. Med hensyn til redekasser må dette aldrig mangle, da de sover i disse, og i de kolde vinter måneder, er dette en god beskyttelse for fuglene.
Jeg har valgt at beskrive, de arter jeg selv har i fugleholdet, men ønsker man en udførlig beskrivelse af alle arterne, kan man gå på nettet og finde disse på siden www.pyrrhura.dk.
Rødbrystet Conure (Pyrrhura Perlata)
Fuglene har altid stået for mig,som en af de alle smukkeste conure og jeg købte et par i sommeren 2006 fra en fugleholder fra Esbjerg. Han havde oplyst at de var meget fortrolige, og kunne tage æbler af hånden. Efter jeg havde lukket dem ud i volieren, var jeg dog lidt skeptisk, for de var noget uroligede de første uger, men var ellers tilfreds med fuglene da brystet havde en god dyb rød farve. En dag jeg gik i fodergangen satte jeg fingeren ind til dem, og der tog så en vis ting i fuglene, de farede hen og bed hul af fingeren, og fruen i huset var ikke sent til at spørge, om ikke det var de næsten tamme fugle, hun havde fra starten ikke været helt tilfreds da hun først hørte prisen efter fuglene var ankommet. Efter denne oplevelse er det nu sådan at de fra mig tager frugt igennem tråden, så han havde ret ham jeg købte dem af men de skulle lige vise først hvem de var.
Den rødbrystet er der ikke registeret opdræt af i Fr.havn fugleforening. Osvald Ottesen havde på udstillingen 2005 et flot par med, som sad og fodre hinanden men Osvald har oplyst, at opdræt endnu ikke er lykkedes.
Blåkindet Conure (Pyrrhura p. lepida)
Fuglen nok den conure der er flest af i det danske fuglehold, det er en meget fortrolig fugl, og mine egne de flytter sig ikke når madskålen skal tømmes men bliver siddende til man skubber dem væk. Hvis man vil prøve at holde conurer er det en glimrende fugl at starte med, da den er forholdsvis ynglevillig og prisen på dem er i en klasse, hvor alle kan være med. Det var Keld Hansen helt tilbage i 1990 der havde første opdræt af fuglen i Fr. havn fugleforening.
Rosaisset Conure (Pyrrhura p. roseifrons)
Den Rosaisset er en underart af den Blånakkede conure, og er en af de nyeste arter I Danmark, jeg mener at København zoo fik nogen af de første importer. Der er i dag en god stamme i Danmark, og muligt at få sammensat nogle gode par. Jeg købte mine fra en god fugleven fra Bjerringbro, der havde en stor samling af conurer, men desværre fik en lungesygdom og måtte afhænde alle fuglene. Han var på besøg ved os her i sommer, og havde et par testet unger af de Rosaisset og et avlspar af Klippe conurene med. Det gør ondt at se en fuglemand der har haft denne hobby i en menneskealder pludselig på grund af helbred skal afhænde sine fugle. De Rosaisset er dejlige fugle, man skal være opmærksom på at den rosaisset farve tiltager jo ældre fuglene er, og på gamle fugle vil farven gå helt over i nakken. Der er ikke registreret opdræt af arten i Fr. havn fugleforening.
Klippeconuren (Pyrrhura rupicola sandiae)
Denne art blev opdrættet første gang i Danmark ved Oluf Stub Nielsen i 1987 og han har skrevet en glimrende dansk bog om conurene.(Conure opdræt). Oluf er i dag desværre død, men der er nok ikke andre i Danmark der har skrevet mere om fuglene end ham, og den dag i dag kan vi andre nyde godt af den utrolige viden han besad. Det par jeg har af ”klipperne” er opdrættet ved en belgisk opdrætter og har givet unger flere gange ved Ole Olsen inden han måtte afhænde dem. De skulle kunne ligge mellem 4-8 æg de her har dog aldrig lagt flere end 3 som så er klækket hver gang og kommet på pind. Klippeconuren er registreret som første opdræt i Fr. havn fugleforening af Osvald Ottesen i 1994.
Hvis der er nogen der skulle være interesseret i at prøve at have conure er man altid velkommen til at kontakte undertegnede, der også kan formidlige kontakten til Interessegruppen for Pyrrhura (Conuregruppen), hvor vi er en landsdækkende gruppe af fugleholdere, med en særlig interesse for slægten Pyrrhura. Det er ikke afgørende om man har et eller tyve par, men at det væsentligste er at bevare dem i fugleholdet og samtidig opretholde artsrene fugle af en god standard. Derfor er det hastigt stigende mutationsopdræt, i denne forbindelse, også uaktuelt.
Interessegruppen conure stiftet 1995. |